Huset på Bjergtoften venter på næste generation

Træd ind i historien og oplev et hjem, der har været ejet af den samme familie i tre generationer. Et sjældent eksempel på kontinuitet, sammenhold og glæden ved at eje noget blivende. Velkommen til Bjergtoften 8, hvor charmen fra 1934 møder moderne bekvemmeligheder og skaber en helt unik oase. 
 
Bjergtoften 8 ligger i det prominente Bernstoffsvej-kvarter lige ved Rygaards skole og Helleruplund Kirke. Det er diskret tilbagetrukket fra vejen omgivet af rolige omgivelser. Med andre ord et perfekt udgangspunkt for den moderne og aktive børnefamilie. 
 
Beliggenheden i Hellerup på grænsen til København giver dig det bedste af det bedste fra begge verdener. Der er et rigt udbud af skoler og sportsklubber. Der er sund, strand og skov i nærområdet - og der er de bedst tænkelige adkomstveje, hvis du skal ud fra reservatet 2900 Happiness, som det ofte bliver kaldt. Med god grund kan man sige. For dejligt, det er her og tæt på alt, det er det også. 
 
Du er inde i City på bare 10 minutter, hvis du ikke lige rammer morgentrafikken. Med by-følelsen i behold kan du alligevel nyde nærheden til vandet - perfekt, hvis du søger roen ved vandet og alle de grønne områder og alligevel ikke vil give afkald på byens pulserende liv. 
 
Huset er noget for sig selv. Med en imponerende størrelse på 196 kvm fordelt over stueetage, 1. sal og fuld kælder, får næste generation masser af plads til hele familien. I stueplan er der et lækkert nyere køkken og rummelige stuer. 1. salen byder på lyse soveværelser og et stort badeværelse med spabad. Den gode planløsning betyder, at hver en kvadratmeter er udnyttet optimalt, så huset faktisk føles endnu større, end det er. 
 
Dette hus er mere end blot et sted at bo. Det er en unik mulighed for at skabe hjem fyldt med historie og kærlighed. 
 
Her kan man udfolde sig og skabe en hyggelig hverdag sammen og hver for sig. Apropos generationer kunne der også være plads til flere af under samme tag. 
 
Tag det næste skridt op mod tinderne på Bjergtoften 8 og oplev en bolig, der tilbyder alle de fordele og kvaliteter, der kendetegner Hellerup, men uden de svimlende høje priser, der normalt hører til området. Med andre ord  bliver du hurtig bjergtaget af Bjergtoften.

Bjergtoften 8, 2900 Hellerup