Arkitektens eget mesterværk

Funkis er en berømt byggestil fra 30´erne, der fokuserer på funktion frem for symmetri.  Når man tegner huse funkisstilen, vil alle bygningens elementer være optimerede i forhold til funktion. Vinduerne vil ofte sidde asymmetrisk, fordi de skal give mest mulig sol til rummene og den bedste og flotteste vinkel ud til haven - i stedet for bare at ”se flotte ud”.  Man beskriver funkis som en byggestil, der sætter mennesket i centrum, fordi hver eneste kvadratmeter er tegnet til at passe til husets daglige brug - ikke mindst samspillet mellem hus og have. Værd at bemærke at huset rummer hele 260 etagemeter. 
 
På Højden 13 finder du en ægte funkisvilla. En flot ambassadør for funktionalismen. Og for det ikke skal være løgn, er den ikke alene tegnet af den anerkendte arkitekt Kaj Rasmussen - og han var simpelthen så glad for sit værk, at han valgte at bo her selv. Når man træder indenfor, forstår man godt hvorfor. 
 
Villaen er arkitektens mesterværk. Med en sans for detaljer, der skinner igennem i alle hjørner. Det er tydeligt, at hver beslutning er nøje overvejet. Et af de mest iøjnefaldende elementer er måden, hvorpå vinduerne samles ved hjørnerne ikke mindst i stuen, hvor de skaber et lysindfald, som er helt unikt. Ægte funkis. Mod bagsiden af huset er vinduerne placeret højere, hvilket giver en rolig udsigt til den frodige beplantning, der omkranser ejendommen. 
 
Mod terrassen ligger huset perfekt tilbagetrukket og sydvendt, og det betyder, at du kan nyde solens stråler fra morgen til aften på den idylliske terrasse og i haven. 
 
Huset er bygget i forskudte plan med en spændende og dynamisk opdeling af rummene. Den høje kælder/underetage og det forhøjede stueplan skaber en interessant arkitektonisk effekt, der ikke bare er smuk, men også funktionel. Hver kvadratmeter er udnyttet med omtanke, og huset emmer af en atmosfære, der inviterer til at leve og bo her. 
 
Hvis du leder efter en bolig, der forener arkitektonisk elegance med en eftertragtet beliggenhed, så er På Højden 13 nok det bedste bud. Det er ikke blot et hjem, men en livsstil, der kombinerer moderne komfort og klassisk design.

På Højden 13, 2900 Hellerup