Skorstens-ejeren gik en tur

Lige der hvor Østerbro bliver til Hellerup finder du Scherfigsvej - en sidevej til Strandøre. Det første, du ser, er en ikonisk skorstensbygning bygget tilbage i 1908. Her er der opført 11 nye lejligheder, af en visionær arkitekt og et dansk designbrand i verdensklasse - bedre kendt som Vipp.
 
Chimney House heddet byggeriet. Et dansk design når det er bedst, som sætter nye standarder for, hvordan en bolig skal se ud. Her flytter du ind i en drøm, hvor alt er skræddersyet til perfektion.
 
I gamle dage boede det pænere borgerskab herude på Strandøre. Det kan man godt forstå. Området har stor herlighedsværdi, og ligesom dengang kan du nyde livet ved vandet hele året rundt. Ja, måske i endnu højere grad.
 
For nogle år siden blev hele den gamle strandpromenade nemlig renoveret og helheden virker i dag helt sydeuropæisk. Under de smukke trækroner blev der anlagt en smuk strand. Der kom minsandten også en badebro. Et populært udflugtsmål, hvor folk springer i vandet og soler det meste af året. Men som lokal kan du nøjes med en spadseretur eller en tur på cyklen. Der er 5 min til Strandvejens butikker og restauranter, food-koncepter, Tuborghavn, Waterfront, biograf, Welcome fitness og meget mere. Cykler du den anden vej, er du i byen eller i det trendy Nordhavn på samme tid.
 
Med Strandpromenaden og Chimney House har Østerbro fået et nyt åndehul, og du kan blive medejer. Scherfigsvej 6A, 1. tv. er et kapitel for sig selv. De 129 kvadratmeter er udnyttet med fine detaljer og mulighed for at indrette sig rummeligt, æstetisk og funktionelt. Her er entre, stort badeværelse og et lyst lækkert køkkenalrum med en imponerende Vipp-kogeø og forenden altan med udsigt til den smukke have. Der er to dejlige soveværelser med skabe fra Kvänum. Det ene har tilmed eget badeværelse samt en ekstra udgang til den skønne altan.
 
I kælderen kan du købe din egen p-plads. Og det er der god grund til. For dit foretrukne “transportmiddel” vil formentlig være dine klip-klappere, hvor du med hunden i snor og badehåndklædet under armen nyder din egen lille oase med skorstenen i midten

Scherfigsvej 6A, 1. tv., 2100 København Ø