HØRSHOLMS NYE FIRKLØVER

En af Hørsholms mest eftertragtede adresser er Kløvervang. En af Hørsholms bedste adresser fredelig, grøn og eksklusiv. Her bor man i et roligt villakvarter, hvor trafikken er meget begrænset, og nærmiljøet er præget af smukke, velholdte ejendomme og et venligt nabolag. Og midt der i alt det grønne og venlige ligger der er en moderne og arkitektonisk gennemførte villa fra 2014.

Her får man 233 absolut kompromisløse kvadratmeter at bo på kombineret med en stor, harmonisk grund på ikke mindre end 1.176 kvm. Her går sol, privatliv og funktionalitet op i en højere enhed.

Det er en bolig ud over det sædvanlige. Ejendommen har en imponerende dobbelt garage på 71 kvm, som ligger i terræn, hvorimod huset er hævet fra vejniveau. Og det giver karakter og et eksklusivt, arkitektonisk udtryk. Garagen er smukt beklædt med skiffer, som sælger selv har håndplukket for at skabe det æstetiske udtryk, kendetegner hele ejendommen. Fra garagen er der adgang til husets forskudte plan - en funktionel detalje, som gør hverdagen mere bekvem.

Indenfor fortsætter indtrykket af rummelighed og kvalitet. Loftshøjden giver volumen og en luftig atmosfære, der får lys og arkitektur til spille sammen på smukkeste vis. Materialevalget er stilrent, og planløsningen er gennemtænkt med fokus på både hverdagsliv og gæster.

Det store køkken-alrum er hjemmets hjerte. Der direkte adgang til husets terrasse, hvor terrænet omkring er gravet ud, så udearealet ligger helt i plan med boligen. Resultatet er en privat, solrig og næsten grydeformet solplet, hvor man kan leve ude det meste af året. Et frirum, der næsten føles som en privat lille oase. Haven og grunden er sydvendt. Her får du morgenlys, eftermiddagsvarme og gyldne aftentimer.

Kløvervang er noget ganske særligt. Lige rundt om hjørnet finder du alt, hvad Hørsholm er kendt for: skøn natur, stisystemer, Slotshaven, Rungsted Hegn og Rungsted Golfklub. Og derudover skoler, indkøb, institutioner og Hørsholm Midtpunkt i tæt radius. Som pendler har du let adgang til motorvej og offentlig transport.

Kløvervang er en ejendom for dig, der ikke vil gå på kompromis. Hverken med beliggenhed, funktionalitet, livskvalitet eller æstetik. Her får du en villa, hvor arkitektur og omgivelser løfter hinanden i en grønnere helhed.

Kløvervang 6, 2970 Hørsholm

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Må vi kontakte dig ang. ejendommen?

Vælg venligst et af nedenstående felter