SVENSK ADEL MED FRANSKE ANER

Svenskerkvarteret ligger stille og majestætisk midt på det mondæne Østerbro. Den fornemmeste af gaderne er uden sammenligning Stockholmsgade, der læner sig op ad Østre Anlæg. Første række uden genboer.

Lejligheden i nummer 35 rummer det hele. Allerede ved porten fornemmer du det. En sjælden ro midt i byen, en stemning af noget klassisk. Som om bygningen ved, at den rummer noget særligt.

Lejligheden ligger som en høj stuelejlighed med sin næsten egen indgang. Hvor andre drejer mod elevatoren, fortsætter du frem og op mod noget mere privat. Det giver en følelse af, at du træder ind i dit eget hjem allerede før døren åbnes - en lille, men mærkbar luksus i hverdagen.

Indenfor møder du en klassisk herskabslejlighed med højt til loftet og en planløsning, der både er elegant og funktionel. Med sine 282 kvadratmeter udfolder rummene sig i et naturligt flow, hvor stuerne ligger en suite og skaber en smuk sammenhæng gennem boligen. Her er plads til både store middage, stille morgener med avisen og lange aftener, hvor samtaler får lov til at blive hængende.

Lyset spiller en særlig rolle her. Lejligheden ligger yderst skarpt placeret i ejendommen, og det mærkes. Solen finder vej ind gennem rummene i løbet af dagen, og selv på grå dage føles boligen lys og imødekommende. Det giver en lethed til de klassiske rammer og en balance mellem det herskabelige og det levende.

En af de mest usædvanlige kvaliteter er det private gårdareal. Her har du muligheden for at skabe din helt egen gårdhave - en grøn oase, der er tinglyst til lejligheden. Et sted hvor morgenkaffen kan nydes i fred, hvor sommerens middage kan flytte udenfor, og hvor byen pludselig føles langt væk.

Samtidig ligger Østre Anlæg lige på den anden side, så naturen er tæt på, nærmest som havde du din egen have. Der er noget næsten fransk over stemningen. Men det svenske kongehus stammer jo også fra Napoleon. Kombinationen af den markante placering, de klassiske proportioner og den særlige indgang giver en fornemmelse af at bo på en prominent gade i Paris. Det er den slags hjem, hvor du mærker glæden ved at komme hjem, hver eneste gang du træder ind ad porten

Stockholmsgade 35, st., 2100 København Ø

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Må vi kontakte dig ang. ejendommen?

Vælg venligst et af nedenstående felter